Livsglæde og nærvær.

Taknemmelighed.

Selvkærlighed.

Bevidsthed.

Medfølelse.

Balance.

Accept.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det er helt enkelt.

Det handler om dig.

Det handler om, hvordan du kan finde vejen til det gode og enkle liv.

Med livsglæde og nærvær.

Et liv med opmærksomhed på - og bevidsthed om - dine tanker, følelser, handlinger. 

Et liv med kontakt til din krop og dit hjerte.

Hvor du bevidst og fra hjertet kan træffe dine valg ud fra dine ægte behov og dine ønsker for dit liv.

Et liv, hvor du åbner for din taknemmelighed og din selvkærlighed.

Et liv i balance.

Det handler om dig.

Skærmbillede 2018-06-30 kl. 13.23.09

Mindfulness.
Yoga.
Terapeutisk guiding (1:1).

Vejen er åben...

Min professionelle og faglige palette er righoldig.

Det betyder, at jeg kan guide dig kvalificeret og personligt lige præcis dér, hvor du er. Og i den retning, der er den helt rigtige for dig.

Jeg er uddannet Life & Mindfulness Educator®, ID Psykoterapeut®, Fascial Flow® Guide, MediYoga® Instruktør og Hatha Yoga lærer. Og så har jeg en grunduddannelse som pædagog med speciale i krop og psyke.

Du er i de bedste hænder.

Skærmbillede 2018-07-02 kl. 07.49.20

Vælg vejen her...

Der er flere veje at gå. Og du kan vælge en eller flere.
Uanset, hvor du er. Uanset, hvem du er. Så kan jeg hjælpe dig.

Mindfulness

Mindfulness er bevidst nærvær.

Mindfulness er, at kunne være dig med alt, hvad der er. Uanset, hvad der opstår i dit liv. Uanset, hvad der sker.

Med mindfulness kan du finde vejen gennem og ud af stress. Gennem og ud af angst. Væk fra tankemylder og bekymringer. Væk fra drama og begrænsninger.

Og i stedet kunne bevæge dig frit i nærvær, opmærksomhed og bevidsthed.

Autentisk, ægte og som den, du virkelig er. Inderst inde.

Læs mere her...

Yoga

Yoga er smidighed.

Ikke kun fysisk smidighed, men i særdeleshed psykisk smidighed.

Yoga, som jeg arbejder med det, handler ikke om at kunne nå dine tæer, men om oplevelsen på vej derned. Det handler om dansen mellem opspænding og afspænding.

Yoga er et kærlighedsforhold til din krop og dit sind. Et kærlighedsforhold til den, du er.

Yoga kan understøtte og forstærke din indre rejse gennem sindet og alle dine muligheder og sætte dig fri i både krop, sind og ånd.

Læs mere her...

Terapeutisk guiding (1:1)

Kaos, sorg og smerte er en del af livet. 

Og i denne udfordrende blanding er det livsreddende, når du kan række hånden ud til et kvalificeret menneske, som ser dig, forstår dig og som også kan hjælpe og guide dig professionelt videre.

Hjælpe dig dér, hvor du er. Og som tager dig kærligt og nænsomt i hånden og viser dig, hvilke veje, der også er mulige at gå.

Uanset, hvad du står i. Uanset hvem du er.
Uanset, hvor du kommer fra. Jeg er din guide.
Og jeg kan hjælpe dig tilbage til lyset.

Læs mere her...


Det siger mine klienter, elever og kunder...

  • Henriette Dan

    “Tak for HMSR® Mindfulness forløbet sammen med dig. Din blide
    yoga og rolige afspænding har været fantastisk forløsende og dine
    forskellige meditationer har været berigende for krop og sind. Du har
    med din humor, ro og kæmpe viden om menneskers psyke beriget os
    og inspireret Jens og jeg, som par, til endnu flere gode snakke. Vi har
    været nysgerrige og stillet mange spørgsmål og fået eftertænksomme
    svar hos hinanden og fået en dybere forståelse for og kærlighed til
    hinanden, som følge deraf. Tak for det. Dit mindfulness kursus har
    været en af de bedste ting, vi har gjort for os selv og som par.”

  • Henriette Dan

    “Jeg har været så heldig at være elev hos Henriette på hendes HMSR® Mindfulness forløb. Henriette er en fantastisk dejlig, omsorgsfuld, kærlig og nærværende underviser. Du kan kun føle dig tryg i hendes nærvær.
    Vi var 8 på holdet. Skønt lille hold, hvor vi hurtigt faldt til og mærkede ro, tryghed og varme som Henriette er så fantastisk til at skabe i rummet.
    Vi lavede skøn yoga, og fik meditation ind under huden.
    Fik små udfordringer helt i vores tempo og altid i et trygt og varmt fællesskab.
    Det var en dag, jeg så frem til hver uge, hele forløbet igennem. En dejlig veksling mellem gruppe undervisning og arbejde sammen i små grupper.
    Jeg kan på det varmeste anbefale forløbet. Du vil ikke fortryde et øjeblik.”

  • Henriette Dan

    “Tusind tusind tak.
    Jeg er så taknemmelig for at have fået muligheden
    for at kigge ind bag ved i mig selv på en nænsom,
    men konkret måde. De redskaber, jeg har fået med
    fra HMSR® Mindfulness forløbet, er håndterbare og
    teorien bag har givet den forståelse, der netop gør,
    at jeg dagligt kan anvende dem.”

  • Henriette Dan

    “Jeg har været glad for at følge HMSR® Mindfulness kurset,
    lære hvor vigtigt det er at holde fokus og lære noget om mindfulness.”

  • Henriette Dan

    “Henriette er en fantastisk formidler og jeg kan absolut anbefale HMSR® Mindfulness forløbet. Jeg oplever, at gøre mindfulness, yoga og meditation til en daglig praksis, virkelig gør en forskel, og er med til at få mit fokus på min styrke og ro, som jeg også er, selvom jeg står midt i store personlige udfordringer. Det har været fantastisk efter alle de yogaklasser, jeg gennem årene har prøvet og har måttet opgive pga. mine rygproblemer, endelig at kunne deltage og mærke den kæmpe forskel yoga kan gøre for både krop og sjæl. Meditationerne og yogaen i kombination med mindfulness er både utrolig blidt og samtidigt utrolige powerfulde redskaber, der går dybere end jeg havde troet muligt. Det at kunne dele i et trygt forum og mærke man ikke er alene om sine usikkerheder, sorger, tvivl osv. har været en gave. Det i hele forløbet at være favnet trygt af Henriettes empati, lydhørhed, åbenhed og ikke-dømmende tilgang til ethvert spørgsmål og ikke mindst hendes varme hjerte, rummelighed og omsorg har gjort en kæmpe forskel for mig. Henriette er et særligt menneske, der gør en forskel i den her verden ved at være præcis som hun er, og jeg kan på det varmeste anbefale et forløb hos hende.
    ❤ Kærligst Christina”

  • Henriette Dan

    “Jeg kan varmt anbefale et HMSR® Mindfulness og
    yoga forløb hos Henriette, til mennesker som gerne
    vil lære sig selv bedre at kende, gerne vil få lidt mere
    ro i sindet og kroppen og lære at se på tilværelsen
    og tankerne på en ny måde.”

  • Henriette Dan

    “Det har været så skønt at være med på dit HMSR® Mindfulness forløb
    og møde dig i den sammenhæng. Du formår i din undervisning, at skabe et stort nærvær, så jeg trygt kan læne mig tilbage og flyde med på det, der er.
    Du er autentisk og elskelig, både som underviser og som menneske. Det skinner så tydeligt igennem, at du selv går vejen, og din entusiasme og glæde ved Mindfulness er til meget stor inspiration for mig. Jeg mærker dagligt, at jeg har taget ro, eftertanke, bevidsthed - og en større opmærksomhed på mig selv og mine tanker - med mig videre ud i hverdagen. Og jeg øver mig hver dag på at være til stede i nuet, uanset hvad jeg er i. Og uge efter uge bygger du på,
    så jeg oplever, at Mindfulness-principperne langsomt implementeres i mig.
    Det har givet mig utrolig meget at være med på forløbet.
    Jeg savner at være i denne særlige ’boble’ som det er at være på
    et hold og møde op en gang om ugen. Knus fra ML <3”

  • Henriette Dan

    “Tak for det smukkeste rum du har skabt for vores "Kvindecirkel med Hjerte". Det er præcis hvad det ER, en cirkel af kvinder, som deler
    nærvær, omsorg og er lyttende - fra hjertet. Du skaber et rum,
    hvor tillid og tryghed er rammen fra start, og kærligheden væver sig
    ind i mellem os, som et bånd, der evigt binder os sammen <3
    Jeg ELSKER dine cirkler og har glædet mig som et barn, til hvert eneste møde. Til at være i alles nærvær og nysgerrigt deltage i dine overraskelser og krydderier, som hver gang satte sit helt eget aftryk i krop og sjæl.
    Jeg er SÅ taknemlig for den kærlighed og magi, som binder os sammen
    i dine sjælesøstercirkler. Dit LYS og din mildhed smelter lag i mig, tager
    mig hjem, og det er som livets olie nærer vores cirkel, når vi tager
    hinandens hænder. Jeg forstår dybere og mere klart, hvad disse cirkler
    betyder for os hver især, tilsammen og for verdens fred og kærlighed.
    Vi går i cirkler sammen – i verden <3
    Jeg kan varmt anbefale Henriette til alle,
    som ønsker et liv med mere kærlighed og fred <3
    Kærligst Yonina”

  • Henriette Dan

    “Henriette er en nærværende, omsorgsfuld og en super skarp psykoterapeut, som altid hjælper mig til at forstå den bagvedliggende grund til de udfordringer jeg har i mit liv, og samtidig sikrer hun altid, at jeg går ud af døren med
    noget nyt at tænke over, lægge mærke til og forsøge at handle på.
    Jeg har haft nogle af de største åbenbaringer i terapi hos Henriette,
    og jeg vil til hver en tid anbefale hende til andre!”

  • Henriette Dan

    “Kvindecirkler. Det du ikke helt ved hvad er, men du bare længes efter - det finder du lige her! Det er en kvindecirkel!! 😃 Et kærligt søster fællesskab:
    Hvor du trygt kan være dig selv. Hvor du kan blive inviteret forbi frygtens mur og ind i kærlighedsrummet bag muren. Hvor du kan opdage, at dette rum egentlig er uendeligt. At frygtens mur er en illusion og kærligheden uden grænser. Hvor du kan opdage, at kærlighed flyder frit og det flyder igennem vores hjerter og forbinder dem i en skøn fletning ❤️ Og at naturen er kilden til den energi ❤️ Det kan du opdage, fordi Henriette skaber de fineste kærligste rammer, der byder dig op til dans med dig selv og dine søstre og med naturen. Jeg fandt selv ud af, at jeg har vinger. At det “grimme” (som ikke er grimt 😉) godt må være der. Og blev mindet om, at jeg godt må være en snegl 😂 Ting tager tid og rejsen er målet ❤️ Tak kæreste Henriette og kæreste medsøstre
    for dette uendelighedsrum, som kun er, fordi vi løfter det sammen.”

  • Henriette Dan

    “Henriettes "Kvindecirkel med hjerte".
    Jeg var meget skeptisk, men også nysgerrig.
    Generelt afskyr jeg alt, hvad der minder om kvindearbejdspladser,
    tøsefnidder, tøsetam-tam, og navlepilleri, men det er SLET IKKE det, Henriettes "Kvindecirkel med hjerte" handler om! Jeg udfordrede
    mine fordomme, og vidste at de ville komme til skamme.
    Henriettes Kvindecirkler er VIDUNDERLIGE.
    Sjældent har jeg følt mig så groundet. Følt mig så meget i balance
    og fundet helt ind til de kærlige ord. Hjertets vokabular, som jeg nu
    tør sprede ud til mig selv og andre. Jeg er SÅ glad og taknemmelig
    for Henriettes blide guidning. Hendes evne til at lytte og rumme
    er exceptionel. Udover at være en fantastisk underviser,
    er hun også bare skide sjov og selvironisk.
    Jeg skal helt klart på Henriettes "Kvindecirkel med hjerte" igen.”

  • Henriette Dan

    “Yoga hos Henriette giver mig en stund af ro og nærvær,
    hvor jeg kan styrke min krop og fleksibilitet samtidig med
    at berolige tankerne via åndedrætsøvelser. Det kan give mig
    en følelse af indre ro og tilfredshed efter hver session.”

  • Henriette Dan

    “At deltage på dit Fascial Flow® forløb er intet mindre end
    forkælelse, fordybelse og virkelig spændende. Jeg har altid
    været nysgerrig på kroppens funktioner og her kan jeg virkelig
    mærke at alt er forbundet - krop og sind, muskler, bindevæv,
    knogler og bevægelse fra top til tå. Der er gange, hvor det
    bobler, gange hvor det strammer sammen og så stille og roligt
    løsner sig og folder sig ud til en større frihed - men altid skaber
    det større nysgerrighed. Og så er dit åbne væsen og rolige
    guidning forkælelse til alle som deltager.
    Jeg glæder mig til at skulle være med på nye forløb.”

  • Henriette Dan

    “Henriette er en rigtig god underviser, hun lytter,
    er forstående og meget omsorgsfuld.
    Det har været et super godt HMSR® Mindfulness forløb.
    Ville ønske jeg ku være med hver gang, hun underviser.
    Jeg synes, det har været det hele værd at være med på hendes hold.
    Så vil klart anbefalde dig/jer til at være med på et af hendes forløb.”

  • Henriette Dan

    “Jeg kan så godt lide dig, når du har været til yoga" -
    citat fra glad ægtefælle til glad yogadeltager hos Henriette.

    "Den ugentlige yoga hos Henriette er den ugentlige rejse ind i min krop,
    mit hjerte og mit sind. En vidunderlig mulighed for at jeg kan passe på mig,
    så jeg kan give videre til mine elskede nærmeste og til alle andre i mit liv.
    Jeg får lov til at bevæge min krop igennem, smertefrit, konkurrencefrit
    og med fuld opmærksomhed på hvad der sker, når der kommer fokus på vejrtrækning, lange blide stræk og til sidst 15 minutters afspænding.
    Alt sammen guidet og ledet meget kyndigt og umådelig kærligt af Henriette.”


Blog

Med jævne mellemrum deler jeg mine tanker og faglige såvel som personlige refleksioner i min blog.

Herunder kan du se de tre seneste indlæg....

Der er noget, der kalder på vores opmærksomhed. Fra os alle. For os alle.

4C952DD0-3F9E-4A8B-8D66-BF511DEB3030
Kære dig 💙

Jeg håber, du har det godt.  

Meget har forandret sig både i Danmark og i verden siden jeg sidst skrev et blogindlæg og de forandringer har nok påvirket os alle i en eller anden grad. Så uanset hvordan livet har forandret sig hos dig, skal du vide, at jeg tænker på dig og sender dig gode tanker. 

Jeg vil gerne dele noget med dig.

Der er nemlig noget, der kalder på vores opmærksomhed.

Fra os alle.

For os alle.

Da jeg for snart ti år siden mistede min bror Peter og …

Læs mere…

Hov, hvad sker der?

IMG_2229

1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8...

Kig godt på disse tal og prøv at tælle dem som sekunder...

Læg godt mærke til dem...

Det er sekunder...

Der aldrig mere kommer tilbage!

Hver torsdag underviser jeg i MediYoga og vi laver hver øvelse i et bestemt antal minutter og derfor har jeg et ur, der tæller sekunder og minutter.

Og det slog mig pludselig i torsdags, da jeg så, at sekunderne gik, at disse sekunder aldrig mere kommer tilbage.

Det var faktisk som om, at tiden lige der stod stille. For et øjebli…

Læs mere…

Den gang jeg stak hovedet i busken! (eller i sandet!)

Struds med hovedet i sandet Workshop uden dato

Kære dig

Jeg sidder på en hård træstol bag et skolebord i et klasselokale på 1. sal på min folkeskole. 

Jeg sidder på bagerste række. Her befinder jeg mig bedst. Og gemmer mig helst bag mine klassekammerater.

Jeg rækker sjældent hånden op. Det gør jeg kun, når jeg er HELT SIKKER på, at jeg kan svare rigtigt.

For når jeg svarer forkert sætter det en lavine af konsekvenser og ubehag i gang, som jeg ikke ønsker at udsætte mig selv for. Så hellere gemme mig og gå i et med væggen.

Konsekvenserne…

Læs mere…